En ny meningsmåling viser, at børnefilmen Shrek har høj prioritering hos de voksne filmelskere. Det viser sig endda, at den grønne kæmpe og hans æsel bliver set af flere end fx 'Pirates of the Caribbean', hvor Johnny Depp, Orlando Bloom og Keira Knightley spiller med.
Sidstnævnte kom kun på en andenplads, mens endnu en animeret film 'Finding Nemo' fik en tredjeplads, skriver contactmusic.com.
Derudover var 'Toy Story' på en fjerdeplads, hvor Tom Hanks lægger stemme til legetøjscowboy'en Woody, mens 'Harry Potter og de vises sten' lå helt nede på en femteplads.
"Shrek er en fantastisk film, hvis du er fire eller fem. Den voksne humor bliver ved med at gøre den ældre generation glade," lyder det fra en talsmand fra Onepole.com, der har foretaget meningsmålingen.
Shrek, der er instrueret af Andrew Adamson and Vicky Jenson, fik premiere i 2001, hvor blandt andet Cameron Diaz, Mike Myers og Eddie Murphy lagde stemmer til.