Han blev kendt som den frygtindgydende trold, der viste sig at have et hjerte af guld. Og verden forelskede sig hurtigt i Shrek. Men nu er det besluttet, at den sidste film om den grønne kæmpe har set dagens lys.
Den fjerde film 'Shrek Forever After' er lige på trapperne, men det bliver altså den sidste, skriver worstpreviews.com.
"Jeg hader at fortælle, hvordan det ender," siger producenten Mike Mitchell til spørgsmål om, hvorvidt det er den sidste film. "Men ja, det er det."
Han tilføjer, at fans kan smugkigge på den kommende film fra den 18. december.
Og der er flere nye roller at få øje på. Det vil dog stadig være Mike Myers, der fører stemmen for Shreck og Cameron Diaz, som spiller prinsesse Fiona. Også Eddie Murphy og Antonio Banderas har sagt ja til at lægge stemmer til henholdsvis æslet og den bestøvlede kat.
'Shrek 4' får verdenspremiere den 21. maj 2010.