Danskerne har ikke lyst til at takke regeringen og Dansk Folkeparti for det nye pointsystem for familiesammenføring.
Det viser en ny måling, som Epinion har lavet for DR Nyheder.
Den blå blok går samlet to mandater tilbage i forhold til sidste måned og før pointsystemet var landskendt. Derfor ligger de nu på 81 mandater ud af 179.
Men formålet med et pointsystem er heller ikke at høste point hos vælgerne, siger gruppeformand for Venstre, Kristian Jensen til dr.dk.
"Det der er kernen for mig, det er, at vi gennemfører den rigtige politik, og ikke om vi gennemfører en politik som vælgerne nødvendigvis er enige med os i," siger Kristian Jensen.
Men det er ikke Kristian Jensen og Venstre som trækker regeringen ned i sølet. Det er derimod de konservative, som endnu engang falder i danskernes anseelse.
I den dugfriske måling står Lene Espersen og co. til at få 5,9 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 1,4 procentpoint på bare en måned, og partiet nærmer sig en halvering af mandater siden sidste valg. Her satte 10,4 procent af danskerne satte kryds ved de konservative.
Og det kommer faktisk bag på de konservative, som havde regnet med en stemmebonus på grund af pointsystemet.
"Ja, det havde jeg faktisk. Det er en rigtig god aftale, vi har lavet, men den har været svær at forklare. I starten fik vælgerne et indtryk af, at man kun kunne komme ind i Danmark, hvis man havde gået på et Top 20-universitet," siger Henriette Kjær til dr.dk.
Pointene varsler heller ikke fremgang til Dansk Folkeparti. I DF er de gået 1,1 procent tilbage siden sidste måling. Årsagen skal findes i oppositionen, som har haft held med at kalde systemet for uddannelsessnobberi.
"Der har været den misforståelse, at der var noget overklassesnobberi i udlændingereglerne," siger Kristian Thulesen Dahl til dr.dk.
Pia Kjærgaards tropper nyder derfor godt af 13,5 procent af danskernes opbakning, hvilket ligger tæt og af valget i 2007.
Oppositionen får sammenlagt 94 mandater og ligger sig i førertrøjen før et nyligt valg inden et år.
Kilde: dr.dk