VORES VALG

Villy til talerstol med politiet

Villy Søvndal ankom til den propfyldte TAP 2 i en minibus med hujende partistøtter.
Fest i TAP 2 i København
Fest i TAP 2 i København Foto: Jens Dresling / POLFOTO

Hævede ølkrus bød SF's formand, Villy Søvndal, velkommen til partiets valgfest i TAP 2. Han havde meget svært ved at komme op til talerstolen og måtte mase sig gennem med politiet som hjælp. Men han fik da, med et stort smil på læben, sagt "Vi skriver historie her i aften".

Da formanden, og den spåede udenrigsminister i en rød regering, endelig nåede op til talerstolen, råbte han ud til forsamlingen:

"Kære venner. Tak"

Og fortsatte:

"Vi skriver historie i de her dage, vi har brugt tiden siden sidste valg til at forberede det, der sker i aften. Vi vil sikre, at der er plads til ordentlig velfærd," tordnede formanden.

Forinden havde et kæmpe jubelråb mødt Villy Søvndal, da han trådte ud af den store bus, som han ankom i. Masserne stemmer forenede sig i ordene:

"Danmark har brug for en ny regering".

Og selvom partiet står til at miste syv mandater, var der kæmpe fest, og da DR's udsendte spørger:

"Det kostede syv mandater, var det det værd?"

Svarer Villy Søvndal:

"Ja det var det"

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.