15.17

Villy Søvndal er gået på talerstolen. Han har det med lette bemærkninger, de flyder fra ham. Han taler om Løkkes langsigtede planer – 2020 og 2050 – og gør sig lystig over, at Løkke til den tid ikke vil være i politik mere.

”Han er måske blevet direktør for et privathospital,” siger Søvndal og kigger kælent ned på Løkke, der kigger kælent op på Villy.

Villy – altså Søvndal – ligger lidt i læ i dagens debat. Det er Helle Thorning-Schmidt, der er yndlings-skydeskiven for Blå blok, så Søvndal kan slå op i banen.

Han har dog en heftigt skænderi med Kjærsgaard, som kalder ham en bluffmager og beskylder ham for fup og fiduser, fordi Søvndal ikke vil være med til at forbyde Hizb-ut-Tahrir, som DF vil. Selvom  Søvndal som bekendt har bedt dem om at gå ad h… til.

”Jeg takker for de pæne ord,” siger Søvndal med et smil til svadaen.

Kjærsgaard smiler ikke.

Klimaminister Lykke Friis læser Der Spiegel, men bliver forstyrret af partifællen Ejvind Vesselbo, der vil drøfte en sag. Han virker tilfreds med svaret, klapper ministeren faderligt på ryggen og rejser sig.

Ovre på den anden side har Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, en snak med Britta Schall-Holberg. Hun har meddelt, at hun er positiv overfor en uvildig undersøgelse af sagen om overbetalingen af de private hospitaler og hun er en af dem, gruppeformanden skal have styr på. Selvom hun ikke er typen, man får det, altså styr på.

Jensen har smidt jakken og måske er det billederne fra Vild med dans, der narrer øjet, men det virker, som om han går lidt mere rytmisk. Der er sådan lidt mere cha-cha-cha end der tidligere har været.

Så er det igen Simon Emil Ammitzbølls tur. Han vil, ligesom under spørgsmålene til Helle Thorning-Schmidt høre, om S-SF vil have 33 milliarder mere ind i skat eller om de vil have 18 milliarder, som de selv siger.

”Er hr. Villy Søvndal enig med fru Helle Thorning-Schmidt,” spørger Simon Emil Ammitzbøll. Han har stadig den meget blå jakke på.

Det er Villy Søvndal i den grad:

”Helle Thorning har altid ret,” siger han.

Det kan hun lide at høre nede på bænken og smiler stort.

13.45

Nu er Pia Kjærsgaard gået på talerstolen som ordfører. Helle Thorning-Schmidt har sat sig – diskussionen om de 18 eller 33 milliarder fortsatte – og så fik hun stukket sin gamle bog, ”Forsvar for fællesskabet”, i snuden.

Her plæderede hun for, at familiesammenførte ikke skal kunne få kontanthjælp i … f.eks. 7 år. Samme som DF sagde i sommer. Bogen er blevet fast pensum i blå blok - lidt som Anders Foghs ”Fra socialstat til minimalstat” var hos rød blok i ’gamle’ dage.

Thorning må balancere på line: Hun skal ikke lægge afstand til sig selv - og så skal hun alligevel. Det klarer hun ved at sige sådan:

”Det forslag, vi har nu, er bedre end det, vi skrev dengang,” siger hun og fortæller om S-forslaget, hvor familiesammenførte skal lære dansk og integreres, men hvor de har ret til samme ydelser som andre.

Så sætter Thorning sig og Kjærsgaard tager over.

Hun vil gerne tale bredt samarbejde – men oppositionen vil tale mailgate. Henrik Sass fra Socialdemokratiet vil høre, om Kjærsgaard vil være med til at nedsætte en kommissionsdomstol?

Svaret er nej:

”Jeg synes oppositionen forsøger at gøre denne sag større end den måske er. Nu vil man have en kommissionsdomstol, i sidste uge ville man have samråd,” siger hun og tilføjer:

”Og som jeg hørte det den anden dag i tv, ville Socialdemokraternes gruppeformand have en rigsretssag.”

Carsten Hansen retter sig op og ryster på hovedet – det fortæller Kjærsgaard fra talerstolen til ære for tv-seerne. Hansen brugte faktisk ordet rigsretssag. Uden direkte at foreslå det.

14.02

På talerstolen er Pia K. ved at redde Lars Løkkes politiske liv:

”Lad os tage denne sag dag for dag,” siger Kjærsgaard og slår fast, at hun vil afvente de åbne samråd i næste uge.

Dermed har DF købt sig tid. De vil give Lene Espersen en næse – men de vil ikke vælte regeringen, for så vælter de også sig selv. Det gjorde Helle Thorning helt klart, da hun sagde, at med en S-ledet regering vil Kjærsgaard miste positionen som landets næst-mest-magtfulde.

Mens Kjærsgaard ristes, går Thorning ned til Vestager og slår bagefter et smut over til de yngste SF’ere, Astrid Kragh og Jesper Petersen. På regeringsbænkene er der tomt. Kun Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen sidder tilbage.

De ligner ikke grinebidere – selvom de bør være lettede over Kjærsgaards afvisning af oppositionen.

Det gør hun iøvrigt flere gange - måske mest klart, da Morten Bødskov fra S foreslår, at oppositionen vil trække sine samråd, hvis DF går med på kommissionsdomstolen:

Pia K. takker nej.

”Engang imellem får man tilbud, som man må afslå. Det gør jeg så nu,” siger hun.

Så rejser Løkke sig, går over og slår en sludder af med Bødskov og så går han ud bagved, hvor kaffen står. Villy Søvndal og Jesper Langballe følger efter.

12.00:

Så er der frokost. Lene Espersen er kommet tilbage i salen, men rejser sig igen og går over til Henriette Kjær.

Helle Thorning-Schmidt er færdig med sin ordførertale. Hun har talt om S-SF-plan og mailgate. Nu er hele raden af borgerlige politikere klar til at riste hende.

Hun slutter med at stille forslag om en kommissionsdomstol, som skal kulegrave sagen om overbetalingen af privathospitalerne. Om mailgate.

Det bringer DF i skudlinjen – hvad vil de stemme? Der tales og forhandles på kryds og tværs – regeringen skal have DF med sig for ikke at komme i flertal – der skal findes en betaling.

Det foregår ikke fra talerstolen, der sker i sidegangene og nu her i frokostpausen.

Thorning er også gået til frokost – hun fortsætter sin krydsild bagefter.

Før frokosten var Pia Kjærsgaard en af de første, der gik til Helle Thorning. Og opfordrede til bredt samarbejde – socialdemokraterne nede på bænkene troede, de havde hørt søm – men den var god nok:

”Jeg beklager også de mange konfrontationer og ser gerne Socialdemokraterne med i flere aftaler. Jeg synes, at det er så ærgerligt, når S – sammen med SF – er udvandret ovre fra Finansministeriet,” sagde Pia K. nærmest sukkersødt.

Helle T. glemte helt det afvæbnende smil, hun ellers altid ledsager et af sine slag med, da hun replicerede og nærmest hvislede:

”Kom ikke, DF, og tal til os om det brede samarbejde! DF har gjort alt for at holde på regeringen og holde os ude!”

Længere nede bag i salen var det Simon Emil Ammitzbølls tur til at få ordet. Han har i dagens anledning iført sig en meget blå jakke og ville bore i det samme, som Lars Løkke borede i under onsdagens duel med Thorning: Vil S-SF indkræve 33 milliarder i ekstra-skat, hvis de kommer til – eller vil de kun indkræve 18?

Thorning svarer igen og igen 18 – og så ryger Simon Emils stemme et oktav op:

”Det her minder om en skattedebat i Kalundborg under forrige valgkamp! Kender man sin egen skattepolitik, fru Helle Thorning-Schmidt, eller gør man ikke?” spørger Ammitzbøll, der ofte lyder som en, der kunne have været med i en gammel dansk film.

Thorning mener nok, hun kender sin egen politik:

”I bliver ved med at sætte rygter op om vores skattepolitik – men I er nødt til at læse hele vores finanslovsforslag,” siger hun.

Hun fortsætter lige om lidt på talerstolen.

10.56:

"Nej."

Venstres politiske ordfører Peter Christensen vil ikke. Han siger nej igen og igen, selvom han får flere tilbud om det p.t. hotteste, en borgerlig politiker kan gøre:

Sige undskyld.

Åbningsdebatten er i fuld gang i Folketinget og Peter Christensen er som ordfører i skudlinjen Han vil gerne tale skat og S-SF udspil - men oppositionen vil tale om overbetaling på privathospitalerne, om slettede mails og om ministre, der taler usandt i Folketinget.

Og så vil især De radikale have Peter Christensens egen rolle i sagen belyst. Det var nemlig ham, der fyrede det borgerlige skyts af, da Rigsrevisionen kom med sin kritiske rapport i sommeren 2009.

Dengang sagde han, at Rigsrevisionen politiserede og brugte udtrykket makværk. En meget usædvanlig kritik, da der normalt er politisk enighed om ikke at stille spørgsmålstegn ved Rigsrevisors bemærkninger.

Det gjorde PC, som Peter Christensen hedder internt i Venstre. Sagen eksploderede og Statsrevisorerne blev delt i to. Også helt usædvanligt.

"Vil hr. Peter Christensen beklage sin kritik af Rigsrevisoren?" spørger den radikale Morten Østergaard og svaret kommer prompte:

"Nej. For det kræver, at rapporten havde synliggjort, at man kunne have fået det samme system til billigere penge," siger Christensen.

Som også igen og igen nægter, at der har været tale om overbetaling. Mandag sagde statsminister Lars Løkke ellers, at der havde været tale om en overbetaling på 100.000, oppositionen siger en milliard. Men PC holder sig til Venstres salmevers om, at prisen på privatsygehusene var høj i starten, fordi markedet var lille.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener, at Venstres politiske ordførere åbenbart har det med at have et løsagtigt forhold til sandheden. Da Inger Støjberg havde rollen, nægtede hun, at Fogh var på vej til NATO - det gav hende navnet 'Komiske Inger.'

"Nu har vi måske en "Komiske Peter"," sagde hun og blev rettet af folketingsformand Thor Petersen. Man må ikke give hinanden øgenavne i folketingssalen.

Peter Christensen er stand-in for Lars Løkke som ordfører og han skal tage tærskene fra oppositionen. Løkke selv sidder nede på ministerbænken, taler med ministrene og kigger bistert over på oppositionen.

Indtil klokken 10.29 sidder udenrigsminister Lene Espersen, (K), ved siden af, taler meget intenst på Løkke, som, set bagfra ser ud til at lytte mindre intenst. Klokken 10.29 går Lene Espersen så ud af salen.

Så kommer den tidligere sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, over på ministerbænkene og talte med sin efterfølger, Bertel Haarder. Socialdemokraternes Lone Møller taler med. Jakob Axel går dog hurtigt - hans flise er mildest talt ikke den varmeste i de borgerlige rækker lige nu.

11.19

"Det her er en åbningsdebat," siger Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Og han vil tale efterløn.

"Hvad er Venstres politik - ønsker Venstre at tage det opgør med efterlønnen som ... samtlige tænkende mennesker i det her land efterlyser. Selv befolkningen er nået til det. Vil Venstre afskaffe efterlønnen. Ja eller nej?" spurgte Samuelsen.

Og nej, han fik ikke noget klart svar:

"Vi står ved den efterlønsaftale, vi har indgået, som betyder, at vi hæver efterlønsalderen med to år, " sagde PC:

Det betyder nej.

Og så gik Helle Thorning-Schmidt på talerstolen.