Anders Fogh Rasmussen er ganske vist øverste chef for verdens største forsvarsalliance.
Men han stadig langt færre Facebook-tilhængere end SF's leder, Villy Søvndal.
Et tjek på det sociale netværk viser, at Søvndal har 40.000 tilhængere, mens Anders Fogh Rasmussen har 35.000 på sin nye engelske profil.
Ved årsskiftet havde Anders Fogh Rasmussen som statsminister knap 30.000 liberale supportere.
Foghs efterfølger på den danske statsministerpost, Lars Løkke Rasmussen, synes helt distanceret af Villy Søvndal.
Med 20.000 kan Løkke kun mønstre halvt så mange tilhængere.
Lidt bedre ser det ud for Socialdemokratiets leder, Helle Thorning-Schmidt, der har 23.000.
Derimod ser det skidt ud for det konservative regeringspartis leder. Lene Espersen har indtil videre kun 5.500 tilhængere på Facebook.