Det havde været en rolig flyvetur fra New York til Guyana i Sydamerika. Da passagerne klappede af pilotens landing, men klapsalverne blev hurtigt afløst af skrig og panik.
Landingen endte nemlig helt galt for et fly fra Carribean Airlines. Ifølge Huffingtonpost.com gled flyet af landingsbanen og ramte et hegn, hvorefter det knækkede i to stykker.
Boeing 737-800-flyets tilstand bragte panikken frem hos redningspersonalet, men på mirakuløs vis overlevede alle 163 passagerer og besætningsmedlemmer, skriver nyhedshjemmesiden.
"Vi må være det heldigste land og det heldigste folk i verden, når vi slipper så billigt," siger sundhedsminister i Guyana ifølge Huffingtonpost.com.
30 mennesker er indlagt med skader som brækkede ben og slag, men ingen er alvorligt kvæstet.
HER kan du se en video, hvor flyet er ødelagt samt se et interview med en lykkelig passager.
Kilde: Huffingtonpost.com.