NYHEDER UNDERHOLDNING DEBAT IVÆRKSÆTTERI $$$

Administration

Vilde strejker, gær-kaos og Staunings sjusser

Antallet af overenskomststridige strejker har ikke været mindre siden 1950'erne. Men hvad var det nu, der skete i Kanslergade i 1933, på den Kgl. Pocelænsfabrik i ´73, eller i Esbjergs gader i 90'erne? Avisen.dk guider dig til de største slag på arbejdsmarkedet.

Søren Elkrog Friis

27. september 2013 10:45

Del artiklen

7-12 af 18 billeder.

Statsminister Anker Jørgensen (S) og afløseren Poul Schlüter (K) havde begge nok at se til med at holde ro på arbejdsmarkedet. I 1970'erne fik de offentligt ansatte også smag for at strejke. Det betød, at de skiftende regeringen nu risikerede lukkede skoler eller et lammet postvæsen. FOTO: Polfoto arkiv

1977: Teknologiske fremskridt var en velsignelse for arbejdsgiverne, men ikke altid lige populære hos lønmodtagerne. Den mest kendte teknologi-konflikt er nok B.T.-konflikten i 1977, hvor typograferne blev sendt hjem uden løn, fordi de modsatte sig ledelsens krav om effektiviseringer med baggrund i edb-teknologi. Berlingskes tre aviser lå stille i 141 dage, og overalt i landet blev der aktioneret i sympati med typograferne. Konflikten endte med 250 fyrede typografer, som til gengæld fik attraktive aftrædelsesordninger. Deraf kom udtrykket "at sejre sig selv ihjel". FOTO: Colourbox

1985: 300.000 gik i strejke for at få nedsat arbejdsugen fra 40 til 35 timer. Statsminister Poul Schlüter satte punktum for de såkaldte 'påskestrejker' allerede efter seks dage, og barberede arbejdsugen ned til 39 timer. Ved næste overenskomstforhandling blev den dog reduceret til de nuværende 37 timer uden konflikt. Mange af datidens strejker havde et erklæret mål om at vælte den borgerlige regering, men den blev som bekendt siddende indtil 1993. FOTO: Polfoto arkiv

1994-95: Ri-bus-konflikten handlede om privatisering af busdriften, og resulterede i 268 dage med mildt sagt ustabil busdrift i Esbjerg. Chaufførerne strejkede mod forringede arbejdsforhold som følge af udliciteringen til Ri-bus, og blev fyret som konsekvens. Det skabte oprørs-lignende tilstande i Esbjergs gader, hvor chauffører og deres sympatiserer med alle midler forsøgte at gøre livet surt for de nye 'skruebrækkere'. FOTO: Polfoto arkiv/Claus Bonnerup

1996: Et påbud fra Arbejdstilsynet om, at skraldemænd kun måtte slæbe én spand af gangen, førte til, at gaderne i Aarhus kom til at flyde med skrald over vinteren 95-96. Skraldemændene strejkede i protest mod organiseringen af arbejdet i Århus Renholdningsselskab. Kommunen opsagde aftalen med selskabet, som til gengæld fyrede de strejkende skraldemænd, som så blev ansat af kommunen til at samle skrald. Voldgiftretten afgjorde senere, at Århus Renholdningsselskab havde eneret på indsamling af skrald. FOTO: Colourbox

1998: Hvem husker ikke 'gær-konflikten', hvor desperate danskere hamstrede basisfødevarer i supermarkederne? Danmark lå stille mellem den 25. april og 6. maj, hvor 450.000 privatansatte strejkede. FOTO: Polfoto arkiv

Se næste billeder

Del artiklen

Tophistorier

Alt om iværksætteri

Debat

Dagens nyheder direkte i din indbakke

Ved at klikke på ”Ja tak” giver du samtykke til, at Avisen.dk sender dig nyhedsbreve over e-mail.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Du kan læse mere i vores Privatlivspolitik.

Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.

Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.

..og din tilmelding blev ikke registeret.

Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.