En norsk bilist kom alvorligt på afveje, da han lørdag aften kørte af vejen og bragede igennem en garage.
Bilisten kørte ikke kun sin sorte Audi ind i garagen, men hele vejen i gennem og smadrede alt på sin vej.
Til alt held kom ingen til skade - heller ikke føreren af bilen eller bilens passager, fortæller flere norske medier.
Uheldet skete kort efter klokken 18.00 på Stubberudveien i Drammen sydøst for Oslo.
- Garagen har fået ganske store skader. Bilen er kørt ind i garagen og ud af sidevæggen, fortæller operationschef Tore Grindem fra det sydøstlige politidistrikt til det norske nyhedsbureau NTB.
Det er uvist, hvorfor den sorte Audi kom på afveje.