To voksne mænd på 21 og 25 år samt en teenager på 17 år er blevet udsat for at voldeligt overfald i Randers.
Ifølge Østjyllands Politis politirapport mødte de tre ofre kort før klokken halv tre natten til søndag de to gerningsmænd ved Hotel Kongens Ege på kanten af centrum.
De to mænd havde ikke kun en pitbull i snor, men trak også en kniv og angreb de tre mænd med en peberspray.
Gerningsmændene beskrives som: Cirka 17-19 år, 170-175 centimeter høje, udlændinge, spinkle bygget og iført mørkt tøj.
Det fremgår ikke af politirapporten, hvad motivet for overfaldet eventuelt kan være eller, hvilken type pittbull gerningsmændene havde i snor.
Under alle omstændigheder er racen pitbull forbudt i Danmark og mange andre lande.
Efter overfaldet stak mænd og hund af fra stedet i en ukendt retning.
Eventuelle oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.