"Vild med dans"-vinderen Sara Maria Franch-Mærkedahl fortalte forleden, at hun er forelsket, og at hendes drøm er at finde en, hun kan bo sammen med.
- Jeg har lyst til at dele mit liv med den, jeg elsker. Det er Mikkel. Jeg vil gerne flytte sammen med Mikkel, sagde.
Nu har hun lagt pres på drømmen og sat prisen på sin Hellerup-lejlighed ned.
Det beretter Boliga Kendte.
Den 38-årige tidligere model og vejrvært satte lejligheden til salg i august, og nu har hun taget et velbenyttet sælger-kneb i brug for at tiltrække sig mere opmærksomhed hos køberne: prisen er sænket.
Dermed er det nu muligt at erhverve sig hendes cirkus-inspirerede hjem for 3.295.000 kroner - det er en prisnedsættelse på 200.000 kroner.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sara Maria Franch-Mærkedahl er nyforelsket alenemor til to døtre. Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix (arkiv)
Have, stuk og plankegulve
Sara Maria Franch-Mærkedahls lejlighed er 71 kvadratmeter stor med både stuk og plankegulve. Der er blandt andet en stue og to værelser, men det er for småt til Sara Maria Franch-Mærkedahl og døtrene Kastanje Kirstine og Vega Marie.
Hun sælger derfor for at finde en bolig med mere plads til hende og børnene - og måske Mikkel, som er arkitekt og kreativ direktør hos Aarstiderne Arkitekter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sara Maria Franch-Mærkedahls lejlighed på Rebekkavej i Hellerup har adgang til egen have. Foto: Bjørn & Frederiksen
Se lejligheden her
Lejligheder sættes ned i pris
Sara Maria Franch-Mærkedahl er ikke den eneste sælger, der må sænke prisen på boligen.
Tal fra Boliga.dk viser, at flere og flere lejligheder både på landsplan og i Gentofte Kommune - som Hellerup hører under - bliver sat ned i pris, skriver Boliga Kendte.
I sommer var det således lige over 40 procent af de udbudte lejligheder i den nordsjællandske kommune, der havde fået en ny pris påklistret, mens det et år tidligere var knap 30 procent.