Sarah Grünewald har sikret sig et drømmejob.
'Vild med dans'-værten skal fremover være det nye ansigt for make up-virksomheden Max Factor. Det fortæller hun selv i et opslag på Instagram.
"Endelig. Jeg kan fortælle jer (råbe højt og stolt) at jeg er det nye ansigt for Max Factor Danmark - et brand som jeg faktisk helt tilbage i mine spæde model år, har drømt om at arbejde for," lyder det fra den 35-årige vært og model.
Hun fortæller samtidig, at hendes første kampagne for den kendte make up-virksomhed skydes i gang fredag.
"Skønhed for mig kommer indefra. Den ligger i vores historie. I vores fortælling. Det er her vi inspirerer, gør os sårbare og-eller viser vores styrke. Jeg drømmer om, at jeg kan inspirere andre til at fortælle jeres historier med #maxfactorstories," skriver Sarah Grünewald på Instagram.