'Vild med Dans' vært Claus Elming tog i går en pause fra tv-skærmen og legede julemand for en dag, da han delte gaver ud på Statens Museum for Kunst.
Gaverne var til anbragte børn, og julestemningen var i top, da Claus Elming og en række andre kendte danskere mødte op til Børnehjælpsdagens julefest for børn, der er anbragt udenfor hjemmet.
126 børn fra 12 institutioner var på besøg for at hygge og få julegaver, skriver B.T.
De glade uddelere talte udover Claus Elming blandt andre Bubber, Birthe Kjær og Sofie Lassen Kahlke.
Gaverne bragte både jubel og godt julehumør blandt både børn og voksne til julefesten.