Joe Biden havde nok ikke regnet med, at en af de bedste historier efter at den amerikanske sundhedsreform var blevet underskrevet, ville være seks små hviskende ord fra ham til præsident Barack Obama.
Men klippet, hvor Joe Biden siger, at sundhedsreformen er en 'fucking stor ting', er gået verden rundt. Ikke mindst på YouTube.
Episoden opstod, da vicepræsidenten introducerede Barack Obama, inden han indtog talerstolen og gjorde amerikanerne klogere på den underskrift, der netop var sat. I begejstring over at den nye sundhedslov endelig var vedtaget, kunne Biden åbenbart ikke dy sig med at give præsidenten et par skulderklap og et par bandeord med på vejen.
På YouTube har klippene fået flere tusinde hits.
Se Biden bande i glæde her.