Herhjemme og i resten af Norden er vi meget mere beskedne end i andre lande. I hvert fald når det kommer til at bede chefen om at blive forfremmet på jobbet.
En global undersøgelse fra konsulentvirksomheden Accenture viser, at færre end tre ud af ti medarbejdere har spurgt deres chef, om der er mulighed for at rykke op i hierakiet på arbejdspladsen. Det er langt færre end i andre land.
"Nordiske arbejdstagere er generelt mere forsigtige og tilbageholdne i arbejdslivet. Amerikanske ansatte er eksempelvis mere bevidste om, hvad de kan," siger lektor ved Markedshøjskolen i Oslo Helene Tronstad Moe til e24.no.
Global set beder 44 procent om forfremmelse. Irland, Spanien og USA placerer sig højst på listen. Og måske vi kan lære noget af dem, for faktisk får to ud af tre et ja til at blive forfremmet.
Kilde: e24.no