Har du hørt, at ...?
Sådan lyder det på mange danske arbejdspladser, viser en undersøgelse fra Kristelig Fagbevægelse skriver metroXpress.
Her svarer syv ud af ti, at der bliver sladret på deres arbejde, men det er dog kun hver tredje af os, der mener, at vi selv bidrager til hvisken i krogene.
Vi sladrer især om vores kollegers arbejdsindsats, og ikke mindst og andres privatliv.
Ondsindet sladder, hvor man bagtaler hinanden, er tegn på dårligt arbejdsmiljø. Men sladder behøver ikke at være noget dårligt.
"For med sladder kan man sprede viden og opbygge relationer mellem mennesker" siger erhvervspsykolog Rikke Brix til metroXpress.