Hele fodboldverdenen kan drage erfaringer efter målmand Robert Enkes selvmord, siger den tyske kaptajn, Michael Ballack.
"Vi må lære at fortælle holdkammerater og andre i fodboldverdenen om vores svagheder," siger den tyske landsholdsanfører, Michael Ballack, til engelske Independent
Han mener, at 'hele fodboldverdenen skal lære af Enkes selvmord'.
"Alle mennesker har svagheder og det skal vi acceptere. Der kan opstå problemer i kombinationen mellem sygdom og fodbold, med den berømmelse den kaster af sig," siger Chelsea-spilleren.
Efter fodboldspillerens selvmord, har Enkes kone fortalt, hvordan landsholds- og Hannover 96-målmanden gennem flere år har lidt af depression.