For ti år siden røg danskerne 20 ton hash.
Det har ikke ændret sig, konkluderer Kim Møller fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet i en ph.d.-afhandling om hashmarkedets udvikling fra 2000 til 2009.
De mange ton hash bliver solgt for et milliardbeløb, og det sker på trods af, at politiet i 2004 ryddede Pusher Street på Christiania og har fået udvidede beføjelser til at lukke hashklubber.
"Vi har ingen præcise tal for, hvor meget hashhandlen er værd i dag, men på baggrund af alle politiets dokumenter fra videoovervågning af Pusher Street, oplysninger fra politiagenter, som har købt hash og vores viden om forbrugets omfang, så kan man forsigtigt gætte på, at omsætningen i København alene løber op i omkring en milliard kroner på et år," siger Kim Møller til Videnskab.dk.
"Nogen har tjent - og tjener - vanvittigt mange penge på det her," siger forskeren.
Kilde: Videnskab.dk
.