Når vi skal købe ind, så går stadig flere af os i discount-supermarkeder.
Sidste år steg omsætningen i discountsektoren med 4,6 mia. kr. til over 41 mia. kr, og det er en vækst på 12 pct.
I de seneste år har discountsektoren da også gjort en indsats for at kapret kunder fra andre butikstyper. På ti år er antallet af lavprisforretninger steget med to tredjedele, og mere end hver fjerde indkøb vi laver, er i de billige supermarkeder.
"Jeg ville aldrig have troet, at discount kunne vokse så meget på så kort tid. Der er tale om et voldsomt niveauskift, som viser, at forbrugerne for alvor er blevet prisbevidste og går efter besparelser," siger Henning Bahr, direktør i Stockmann Gruppen til epn.dk
Netto er den suverænt største kæde og sidder på godt 42 pct. af markedet, mens konkurrenten Fakta, ejet af Coop, sidder på 23 pct. af markedet.