Selv om direktøren bor i luksusvilla med havudsigt og kører i stor Audi, mens rengøringsdamerne i hans virksomhed bor i rækkehus og tager bussen på arbejde, er der ikke de store klasseskel i dagens Danmark. Det mener i hvert fald de rigeste.

I en undersøgelse fra Capacent lavet til bogen "Eliternes triumf" svarer blot 44 procent af erhvervseliten, at der er "betydelige" klasseskel i Danmark, mens 75 procent af almindelige danskere oplever, at der er forskel mellem klasser i samfundet.

Det er journalist Lars Olsen, der på fredag udkommer med ”Eliternes triumf”, som har pejlet sig ind på de to procent rige danskere, der ifølge ham udgør eliten i det danske erhvervsliv.

”Årsagen til den store forskel skyldes især, at eliten tjener flere penge og lever et helt andet liv. De bor andre steder, hvor der ikke er så meget kriminalitet. Deres børn går i andre skoler, og de lever i det hele taget i en anden virkelighed,” forklarer Lars Olsen.

Og derfor kender de ikke til livet for de danskere, der slås med dårlig uddannelse, fyringstrusler og nedslidning i hverdagen, påpeger Lars Olsen.

Fra fabriksarbejder til chauffør

”Men der er tale om store klasseforskelle. Den økonomiske forskel mellem de rigeste ti procent og resten af samfundet er steget de seneste 15 år, også under Poul Nyrup Rasmussen. Vi er bare holdt op med at tale om dem,” mener Lars Olsen.

”Det kan godt være, at vi i dag har flere valg, og at fabriksarbejderens søn ikke nødvendigvis skal arbejde på samme fabrik, når han bliver stor. Men så vælger han at blive langturschauffør eller et andet lavtlønnet job, mens professorens datter ofte bliver højtuddannet som sin far,” siger forfatteren.

Eliterne slår sig sammen

Ligesom erhvervseliten er samfundets to andre magtfulde eliter blinde for uligheden, mener Lars Olsen: DJØF-eliten er højtuddannede økonomer og jurister, der sidder på vigtige poster i ministerier og kommuner, mens kultureliten, der laver kunst, skriver klummer og udtaler sig til pressen om asylbørn og homoægteskaber.

Indbyrdes er de tre eliter rygende uenige om værdispørgsmål, som hvordan man skal behandle hjemløse og tonen i udlændingedebatten. Men eliterne af de rige, de højtuddannede og de kulturkloge har det til fælles, at de ikke mener, at der er den store sociale forskel mellem de rigeste og resten af befolkningen.

”Forskere, politikere, mediefolk og uddannelsesledere har mistet blikket for de sociale forskelle. Og det er bemærkelsesværdigt, fordi vores sociale virkelighed har stor indflydelse på vores meninger,” påpeger Lars Olsen.

Snakker med sig selv…

Og når eliterne sætter dagsordenen, betyder det, at emner, de er enige om, ikke fylder i medierne, mens de diskuterer vildt og voldsomt om 24-års-regel og burkaforbud. Derfor har dagpenge, løn og udlicitering været et sjældent emne i nyhederne, mens indvandrerdebatten har kørt for fuld drøn.

Konsekvensen er ifølge Lars Olsen, at hverdagens problemer og bekymringer for flertallet af danskerne bliver overset af eliterne:

”Og det betyder, at vi ikke gør noget ved uligheden, fordi vi aldrig diskuterer den.”