445.000 danskere.

Så mange mellem 18 og 64 år er ikke i stand til at arbejde på grund af dårligt helbred. Og det er en stigning på 60 procent siden 1985.

De 445.000 er enten på sygedagpenge, førtidspension, revalidering, fleksjob eller en anden helbredsrelateret ydelse.

Det høje tal bekymrer professor Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

"Der er tale om et tiltagende mismatch mellem arbejdskrav og helbredsressoucer, og en voksende andel kan ikke klare kravene," siger han.

Især de kortudannede bliver hægtet af, fordi helbredet svigter.

Undersøgelser af de kortuddannedes syn på deres eget helbred, viser, at mens omkring 9 procent i 1987 led af træthed, var det i 2005 mere end tredoblet til 31 procent.

Og mens 39 procent i 1987 ofte havde tunge løft i deres arbejde, lå det tal i 2005 på 52 procent, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

I fagforbundet FOA, der repræsenterer bl.a. hjemmehjælpere, kan man godt mærke, at jobbet er blevet hårdere de senere år.

"Der er kommet flere tunge løft, fordi borgerne bliver større, og man kommer senere og senere på plejehjem, og dermed er man mere plejekrævene. Samtidig skal alting udføres i et højere tempo," siger formand Dennis Kristensen.

Sosu-assistenter vil dog få hjælp af velfærdsteknologi såsom skeletarme og automatiske toiletter, der selv kan vaske borgerne.

Men det kan ikke løse hele problemer, påpeger FOA-formanden.

"Teknologien vil hjælpe os, men hvis arbejdsintensiteten fortsætter med at stige, er jeg bange for, at vi selv begynder at producere vores egne patienter, fordi arbejdsmiljøet bliver for presset," siger Dennis Kristensen.