Formel 1-grandprixet på Suzuka-banen blev ikke den triumf for Brawn-teamet og førstekøreren Jenson Button, som mange havde ventet.
Løbet blev vundet af tyske Sebastian Vettel foran Jarno Trulli og Lewis Hamilton.
Button sluttede som nummer otte - og dermed fik han ikke de fem point flere end holdkammeraten Rubens Barichello, som han havde brug for for at vinde VM samlet.
Inden løbet på Suzuka-banen havde Jenson Button 15 point ned til Barrichello og 25 ned til Sebastian Vettel.
Efter weekendens løb ligger Button stadig først med 85 point. Barrichello har 71 på andenpladsen, og Vettel er nummer tre med 69 point.
Button har endnu en chance for at vinde verdensmesterskabet før tid, når det næstsidste løb køres i Brasilien.