Motorsportsverdenen fik sig noget af et chok, da det fredag morgen blev offentliggjort, at 33-årige Maria de Villota var fundet død på et hotelværelse i Sevilla.
Siden har en forklaring på den tidligere formel 1-testkørers pludselige død været det helt store tema.
Nu fortæller familien til Maria de Villota, ifølge BT.dk, at dødsårsagen skal findes i den racerulykke, der var ved at koste hende livet sidste sommer. Her testkørte Maria de Villota Marussia-teamets formel 1-bil, og en ulykke kostede hende dengang det ene øje og store kvæstelser.
- Ifølge de retsmedicinske læger forlod Maria os omkring klokken 06:00, mens hun sov - som følge af de neurologiske skader, hun pådrog sig i juli 2012, siger Maria de Villotas søster Isabel i et statement fra familien.
- Maria er væk, men hun har efterladt et klart budskab om glæde og håb, hvilket hjælper familien med at komme videre i denne tid, lyder det videre.
Maria de Villota var i Sevilla for at promovere sin bog 'Livet er en gave', der er inspireret af den ulykke, hun i første omgang overlevede.
Bogen var planlagt til at udkomme mandag.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.