Trods velholdende beskyldninger om korruption og tvivlsom omgang med magten, ser det ud til at Hamid Karzai genvinde magten i Afghanistan.
Det er landets uafhængige valgkomité (IEC), der peger på Karzai som den sandsynlige vinder.
41 procent af de optalte stemmer giver Karzai en tur til i præsidentstolen. Han er dog skarpt forfulgt af den tidligere finansminister Abdullah Abdullah, der har opnået 39 procent af stemmerne.
Vi har dog med sikkerhed ikke hørt det sidste om valgresultatet i Afghanistan. Det er nemlig kun ti procent af stemmesedlerne, der nu er talt op.
Iagttagere af valget advarer da også mod at tage det foreløbige optællingsresultat for alvorligt.
"Vi behøver flere optalte stemmer," siger én valgforsker til den britiske avis The Guardian.
Hamid Karzai er i udstrakt grad amerikanernes mand. Han blev 'indsat' af stormagten, da de indledte deres tilstedeværelse i Afghanistan.
Valgresultatet overskygges dog i disse timer af den kæde af bilbomber, der tirsdag har ramt den sydlige provinshovedstad Kandahar, der har taget livet af mindst 30 og såret næsten dobbelt så mange.