Rivegildet i oppositionen fortsætter ved De Radikales landsmøde.
Margrethe Vestager holdet lørdag formiddag tale til medlemmerne. Og hun havde skarpe verbale kugler med til oppositionspartnerne Socialdemokraterne og SF.
Det er dem, der står med problemer frem mod næste valg.
"Det er ikke os, der har problemet. Det er S-SF, der har lovet vælgerne noget, som de ikke har mandater til at holde," sagde Vestager, med henvisning til de to partiers "ultimative" krav på skatte- og udlændingeområdet.
Derfor vil hun ikke finde sig i, at hendes parti bliver kørt ud på et sidespor.
"Vi skal have indflydelse på alle dele af regeringsgrundlaget, fordi vi har ambitionen om at tage fuldgyldig del i ansvaret," lyder det Vestager.
I sin tale havde Vestager og så flere stikpiller til VK-regeringen.
"I regeringen er det Pia Kjærsgaard, der sidder ved rattet, sådan har det været i otte år, og sådan bliver det også de sidste to," sagde i Vestager i talens indledning.