På den igangværende klimakonferencen i København kom den amerikanske forsker Steven Sherwood torsdag aften med en dyster udmelding.
Dele af Kina, Indien og det østlige USA kan i fremtiden blive så varme, at det bliver umuligt at afkøle kroppen.
Ifølge Steven Sherwood fra Yale University kan mennesket ikke tilpasse sig varmere klima så godt som tidligere antaget.
De fysiologiske grænser for den menneskelige krop vil samtidig sætte grænser for, hvor det vil være muligt at leve.
"Der vil blive nogle steder på Jorden, hvor det simpelt hen ikke er muligt at komme af med varmen. Det er ikke svært at forestille sig, hvis vi bliver ved med at afbrænde fossile brændstoffer. Jeg ser ingen grund til, at vi ikke kan komme dertil," sagde han.
I 2007 skrev FN's klimapanel, at gennemsnitstemperaturen kan komme til at stige med seks grader i dette århundrede, hvis CO2-udledningen fortsætter med samme styrke.
Men flere forskere på klimakongressen i København mener, at problemet måske er undervurderet, og at udledningen af CO2 er steget meget mere end antaget.
"Syv grader vil skabe ubeboelige zoner på grund af høje temperatuerer. Og 10 grader vil udvide disse zoner til at omfatte størstedelen af Jordens befolkning," lød det fra Sherwood.