Der bliver ikke noget magtskifte i Indien, det står klart efter valgresultatet fra det folkerige land foreligger.
Sammen med dets støttepartier kan Kongrespartiet, med premierminister Manmohan Singh i spidsen, regerer videre.
"Jeg vil rette en dyb tak til befolkningen, fordi de så stærkt har fornyet vores mandat," siger den 76-årige Singh efter valgsejren ifølge AP.
Iagttagere vurderer, at valgsejren til Kongrespartiet er godt for stabiliteten i området. Det tabende hinduistiske nationalistparti har nemlig slået sig op på en hård militær kurs over for nabolandet Pakistan.
Der er 543 pladser i det indiske parlament, og allerede inden optællingens afslutning har Kongresparti og dets støttepartier hentet 250.
Den store taber ved valget blev det hinduistiske nationalistparti, men partiet tager det massive nederlag med oprejst bande.
"Vi accepterer folkets afgørelse," siger en talsmand fra partiet. Samtidig udspiller sig allerede nu en intern magtkamp blandt de nationalistiske hinduer om hvem, der skal lede partiet fremover.
Valget i Indien har i det hele taget været en fest for demokratiet, fordi inderne har fået lov at afgive deres stemme uden at skulle frygte for uroligheder og tumult.