Sony Music and Entertainment har haft den helt, helt store tegnedreng oppe af lommen, da The King of Pops materiale skulle i hus. Underholdningshjemmesiden kalder det Verdens største pladekontrakt.
Pladekontrakten lyder på 250 millioner dollar med en garanti på 200 millioner. Og det skulle være rigeligt til, at popikonets efterladte ikke skal bekymre sig om hverken at få smør på bordet eller tøj på kroppen.
Ifølge Ekstra Bladet omfatter den gigantiske aftale 10 projekter, som skal udgives over syv år, hvor det første album skulle komme i handlen allerede i november.
Men der er også planer om andre projekter.
"Det kunne være teater. Det kunne være film. Det kunne være computerspil eller multimedia-platforme, men det ved jeg ikke endnu. Det kommer til at ske i 2015," siger bestyrelsesformanden for Sonys amerikanske datterselskab Epic ifølge Ekstra Bladet.