Verdens højeste hund, Grand Danoisen Gibson, er død. Den 110 cm høje hund døde af knoglekræft i en alder af syv år.
Gibson var en meget populær hund, som havde fået sin del af rampelyset. Han havde både medvirket i Jay Lenos 'The Tonight Show', i Oprah Winfreys show og i 'The Ellen DeGeneres Show'.
Ligeledes bidrog Gibsons enorme statur også til både beundring og forbavselse, da han for nogle år tilbage var på gæstevisit i Japan.
Gibsons store popularitet skyldes, at han havde en imponerende skulderhøjde på hele 110 cm. Og dermed var han verdens højeste hund.
Gibson led af knoglekræft, som blev diagnosticeret tilbage i april, hvor han også indledet et kemoforløb, men uden den store succes. Derefter fik han amputeret sit højre forben, i et forsøg på at hindre kræften i at sprede sig.
Men forgæves. I sidste uge fandt hundens ejer ud af, at kræften havde spredt sig til både lungerne og ryggen, og derfor valgte de af få det imponerende dyr aflivet.
Racen Grand Danois er disponeret for knoglekræft, og bliver generelt ikke så gamle som andre hunde.