USA er endelig blevet parat til en sort præsident, og nu er Disney også parat til at gøre prinsessen i deres nyeste tegnefilm mørkere i huden.
Det hittede stort i USA i weekenden, hvor den animerede film 'Prinsessen og frøen' havde premiere, skriver TV2.
Det er ikke så meget den smukke unge prinsesses hud, der har været det store diskussionsemne i staterne, men i højere grad at prinsen ikke er sort.
Filmens instruktører Ron Clements og John Musker, som også stod bag succesanimationen 'Aladdin', kan dog igen sove roligt om natten. Efter premieren blevet tegnefilmen nemlig modtaget overvejende positivt af både anmeldere og publikum.
Den sukkersøde tegnefilm handler om en ung afro-amerikansk pige, der bor i det smukke French Quarter i 1920'ernes New Orleans.
Det var der jazz'en blev født og man kommer til at kunne opleve en magisk blanding af jazz-musik, voodoo-forbandelser, kærlighed og sågar en syngende krokodille langs den mægtige Mississippi-flod i hjertet af Louisiana.
'Prinsessen og frøen' vises i de danske biografer fra den 12. februar næste år.