Security-personalet på SAS-Radisson søgte på tre etager efter Vera Vildmyrens dødsskrig. Bare ikke på den rigtige.
Maritten Blakstad vidner i dag i mordsagen mod den 59-årige Marian Clita. Hun hørte Vera Vildmyrens forfærdelige dødskamp den 3. marts 2010.
Da skrigene begyndte omkring klokken 20.10, ringede Maritten Blakstad til hotellets security-personale.
Hun fortalte dem om de grusomme skrig, hun kunne høre, og at hun boede på værelse 1825, på hotellets 18. etage. Personalet reagerede på opkaldet og sendte folk ud for at finde værelset, hvorfra skrigene kom.
Mens Maritten Blakstad stod midt i sit rum og lyttede til sin veninde og kollegas kamp, søgte personalet efter de skrig hun havde beskrevet. Efter skrigene langsomt blev færre og til sidst stoppede, ringede personalet til Blakstad.
"De fortalte, at de havde ledt på 17. 18. og 19. etage," fortæller Maritten Blakstad.
Vera Vildmyren boede på værelse 2025, to etager direkte over Blackstads værelse. Kun en enkelt etage over dér, hvor personalet ledte.
Men seccurity-folkene nåede ikke frem til Vera Vildmyren i tide. Hun blev dræbt på sit værelse af slag med en stump genstand af rumæneren Marian Clita. Han indrømmer vold med døden tilfølge, men nægter sig skyldig i drab.
Dommen over Clita ventes afsagt på fredag.