Ventetid på skønhedsoperationer

Den generation, der er i 40?erne i dag, går hurtigere til plastikkirurg end generationen før dem. Derfor er der 2,5 måneds ventetid på kosmetiske operationer.

Lår, næser og bryster. Det er der stadig flere danskere, der får lavet. Det betyder, at de, der ønsker at komme under kniven, må vente omkring to en halv måned på at komme til den første konsultation på de private hospitaler, skriver Berlingske Tidende.

I Danmark bliver der cirka foretaget 30.000 skønhedsoperationer om året, hvilket forventes at stige med 20-30 procent hvert år.

»Folk har mindre tolerance over for, hvad de vil finde sig i,« siger plastikkirurgi, Poul Harboe fra Privathospitalet Hamlet til Berlingske og fortsætter:

»Folk kommer tidligere for at få korrigeret for eksempel hængende øjenlåg. Den generation, der er i 40?erne i dag, går hurtigere til plastikkirurg end generationen før dem. De har lært, at hvis noget ikke passer dem, kan der gøres noget ved det.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.