Det vakte opsigt i Grønland, da anden del af en samfundsøkonomisk analyse af tre nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq endelig blev offentliggjort i fredags.
Både borgere, erhvervsliv og politikere har længe ønsket indblik i perspektiverne for lufthavnene til 3,6 milliarder kroner.
Analysen viser, at det vil være godt for samfundsøkonomien, hvis anlægget gennemføres. Det er vand på møllen for de politikere, der ønsker det.
Selvstyret har bestilt analysen hos konsulentvirksomheden Deloitte. Den viser, at de nuværende atlantlufthavne vil koste samfundet over en milliard kroner at drive og renovere over 25 år.
Den nye lufthavn samt udvidelsen af de to andre vil omvendt være en indtægt over 25 år. Dermed er den model mere end 1,3 milliarder kroner billigere end den nuværende løsning.
Det indebærer dog, at atlantlufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq bliver lavet om til heliports for at spare på udgifter til renovering og drift.
Det medfører ifølge analysen, at de fleste job vil forsvinde fra de to steder.
Landsstyreformand Kim Kielsen (Siumut) er klar til at holde hånden under Kangerlussuaq. Det udtalte han for halvanden uge siden.
Potentialet for turisme er ikke indregnet i analysen. En del grønlændere ønsker at binde Grønland bedre sammen med resten af verden i håbet om mere turisme. Andre frygter, at mindre bygder nedprioriteres.
Anlæggelsen af de tre store lufthavne i Grønland fører til panderynker på Christiansborg, fordi et kinesisk statsselskab blev prækvalificeret til at byde på milliardopgaven.
Det undrer landsstyreformanden.
- Selvfølgelig er det os selv, der skal bestemme i forbindelse med anlæggelse af de lufthavne, siger Kim Kielsen til Politiken mandag.
Han bemærker, at Danmark har et stort samarbejde med Kina, så han kan ikke se, hvorfor Grønland ikke skulle have det.
Politikerne har ikke hele finansieringen på plads i forslaget. De vil hente to milliarder kroner i fremtidigt udbytte fra selvstyreejede selskaber og optage lån for de resterende 1,6-1,8 milliarder kroner.
/ritzau/