"Det kender jeg ikke noget til"
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Jakob Engel-Schmidt, Venstre Ungdoms formand, efter der er fundet ulovlig propaganda i en stemmeboks med VU stempel bagpå.
"Vi har intet med det at gøre. Vi har delt flere tusinde ud af den type valgmateriale, så det kan være hvem som helst, der har taget det med ind i stemmeboksen og lagt det der," siger Jakob Engel-Schmidt til Nrewspaq.
Det drejer som om et falsk girokort med 11.000 kroner på, som VU har lavet som et symbol på beløbet en familie skal betale, hvis S-SF indfører betalingsringen rundt om København.
Formanden havde ikke hørt om den ulovlige handling, før Newspaq konfronterede ham til Venstres valgfest i København.
"Vi har ikke bedt nogen om at gøre det, og vi har ikke selv gjort det," slutter Jakob Engel-Schmidt, som selv stiller op til Folketinget i Lyngby.
Han er sammen med andre unge venstreløver de første til valgfesten, som ud fra flere exitpolls ser ud til at blive en trist aften med gravøl.
Venstre må overdrage ti års magt til ærkerivalerne.