Venstre og de konservative har betalt dyrt for regeringsmagten ved igennem en årrække at have arbejdet tæt sammen med Dansk Folkeparti.
Så klar er meldingen fra Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo, der mandag deltog i det svenske radioprogram Ekot i anledningen af det netop afviklede svenske valg, hvor de borgerlige kan hente flertal efter 'en dansk VKO-model'.
Men det gør det altså klogt i at undgå, mener Vesselbo.
"Jeg synes, det er et problem, at udlændinge i Danmark hver morgen skal vågne op og høre, at de er et problem i Danmark", sagde Eyvind Vesselbo ifølge nyhedsbureauet Ritzau.
"På en lang række områder er vi gået for langt. De (DF, red.) presser og presser, og vi er gået for langt i vores indrømmelser til dem," lød det videre fra miljøordføreren med de sølvgrå lokker.
Fra ledelsen i Venstre lyder der allerede irettesættende toner, skriver Ritzau.
"Den udtalelse må stå for hans egen regning," fastslår politisk ordfører, Peter Christensen.