Som afgangselev i folkeskolen skal det nu ikke længere være uden konsekvenser, hvis ikke du leverer en god præstation til afgangseksamen i dansk og matematik. Det skriver Politiken.
Ifølge Venstre og den politisk uafhængige tænketank DEA bør vi sætte et adgangskrav på mindst 4 i dansk og matematik i folkeskolen, hvis man skal have adgang til en gymnasial uddannelse.
Venstres udmelding kommer dagen før, at DEA fremlægger en række anbefalinger til, hvordan ungdomsuddannelserne kan forbedres - både for de unge og arbejdsmarkedet.
- Et 4-tal er et pragmatisk kompromis. Vi prøver at bygge bro mellem regeringen og DF og LA, siger Venstres undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, til Politiken.
Ifølge Undervisningsministeriet betyder et minimumskrav på 4 i de to fag, at hele 10 procent af dem, der blev optaget på en gymnasial uddannelse i 2012, ikke vil blive optaget i fremtiden.
DEA's anbefalinger til en bedre folkeskole kommer fra en ungdomsudddannelseskommission, som en kreds af erhvervsorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner står bag.
Og spørger man kommissionens formand, Niels Egelund, skal et adgangskrav på mindst 4 sende et kraftigt signal til folkeskolen.
- Hvis man vil ind på gymnasiet - der er studieforberedende - kan det ikke nytte noget, at man ligger og roder rundt med et 2-tal eller mindre, siger han til Politiken.
Mens Venstre foreslår et adgangskrav 4, står Socialdemokraterne fast på, at adgangskravet i stedet for skal ligge på 2, som det også er tilfældet ved erhvervsuddannelserne.
- Vi vil lukke døren for nogen. Ja, gymnasiet er studieforberedende, men ikke kun til universiteterne, også til korte videregående uddannelser, siger Socialdemokraternes undervisningsordfører, Ane Halsboe-Jørgensen til Politiken.
Newspaq