I dag har alle ledige på dagpenge ret til seks ugers selvvalgt uddannelse - uanset om de er renovationsarbejdere eller jurister. Men den ret kan blive fortid for en del ledige.
Og noget tyder på, at det bliver dem med en lang eller mellemlang uddannelse, der vil miste retten til at tage på kursus efter regeringens kommende reform af beskæftigelsessystemet.
Sådan lyder det i hvert fald fra en række a-kasser.
"Jeg tror, at de seks ugers selvvalgt ryger. Det bliver en hardcore reform. Jeg er bange for, at politikerne vil tænke ren økonomi og tilgodese dem, der ingen uddannelse har, eller som har en kort uddannelse," siger Anni Pilgaard, formand for Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, hvis medlemmer blandt andre er sygeplejersker, jordemødre, fysio- og ergoterapeuter.
Det politiske arbejde bag reformen af beskæftigelsessystemet begynder for alvor, når det såkaldte Carsten Koch-udvalg kommer med sine anbefalinger, der er varslet i denne måned.
Minister: Mere uddannelse ikke svaret
Men beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har allerede taget hul på debatten. Det gjorde hun, da hun skrev en kronik sammen med formanden for Dansk Metal og direktøren for Dansk Industri i december.
"Reformen skal også rette op på, at meget af den uddannelse, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, ikke fører til, at de ledige finder arbejde. Det gælder for eksempel for højtuddannede i seks ugers selvvalgt uddannelse. Her er mere uddannelse oftest ikke svaret," skrev de tre i Jyllands-Posten.
Hovedforbundet FTF, som repræsenterer blandt andre sygeplejersker og lærere, advarer mod at sløjfe uddannelsesretten for ledige med lange og mellemlange uddannelser.
"Vi har stor forståelse for, at der kan være grupper af lønmodtagere, der har behov for en større indsats end andre. Men vejen til beskæftigelse vil være længere for de grupper, som vi repræsenterer, hvis deres adgang til uddannelse bliver begrænset," siger formand Bente Sorgenfrey.
"Helt urimeligt"
A-kasserne frygter, at flere ledige vil ende som langtidsledige, hvis de mister retten til selvvalgt uddannelse.
"Hvis en arbejdsløs sygeplejerske har 20 års erfaring fra en medicinsk afdeling, kan det være grænseoverskridende at søge job på en børneafdeling uden at have fået nogen form for ekstra uddannelse," siger Anni Pilgaard, formand for Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.
Ledige skal have de samme rettigheder - uanset om de har siddet mange år på skolebænken eller ej, mener a-kasserne.
"Hvis ledige selv skal betale, så er det jo kun dem, der har råd, som får uddannelse. Det er helt urimeligt," siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Lærernes A-kasse.
"Alle har brug for det her. Det er et minimum," siger han.
Ekspert: Fornuftigt at forskelsbehandle
Samlet set koster den aktive beskæftigelsesindsats omkring 16 milliarder kroner årligt. I 2012 kostede seks ugers selvvalgt uddannelse knap en halv milliard.
Ifølge en undersøgelse fra Rambøll, der blev offentliggjort i 2011, er det så som så med effekten.
"Der var en effekt, som aftog med uddannelsens længde. Groft sagt så det ud til, at seks ugers selvvalgt uddannelse havde en effekt for ufaglærte, men ikke for folk med videregående uddannelser. Hvis det resultat er rigtigt, så er det fornuftigt at fordele midlerne efter det," siger Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.
Slut med selvvalgt
A-kasserne mener, at faglig relevant uddannelse har en effekt. De kan dog godt se fornuften i, at ledige ikke skal have frit valg på alle hylder.
"Nyuddannede sygeplejersker har ikke brug for mere teori. De har brug for praktiske kurser i for eksempel sårpleje," siger Anni Pilgaard, formand for Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.
"Vi kan sagtens forestille os, at det bliver sådan, at kurset skal være inden for den lediges arbejdsfelt. Så på den måde er vi åbne over for stramninger," siger Lasse Bjerg, formand for BUPL's A-kasse, hvis medlemmer er pædagoger.
Det har ikke været muligt at få beskæftigelsesministeren til at uddybe, hvem der skal have ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, og hvem der ikke skal.