"Forslaget er hverken Venstres politik eller noget, vi har tænkt os at fremme på nogen som helst måde."
Kort og kontant fejrer Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, sine partifællers forslag om velfærdsforsikringer af bordet.
Fire fremtrædende medlemmer af partiet foreslår ellers i dag, at det ikke skal være statskassen, der betaler, men i stedet ens egen forsikring, når skaderne skyldes livsstil.
Men den ide er der altså ikke enighed om internt i partiet.
"Det er ikke en del af Ventres politik, at man skal forsikre sig mod velfærd. Vi mener, at de ydelser som det danske samfund giver borgerne i form af sundhedsydelser eller hjælp i hjemmet, er ting, som skal finansieres via skatten og ikke via forsikringer," siger Kristian Jensen til Newspaq.