Kondomer og glidecreme smurt ud over de offentlige toiletter på de danske rastepladser er et helt almindeligt syn.
Og det vækker forargelse blandt de vejmænd, der skal gøre rent efter de mange - oftest homoseksuelle - mennesker, der dyrker sex på rastepladserne.
- Der er kondomer og afføring over alt. Det er bare at tage en dyb
indånding og så tage vandslangen og gå i gang med at spule det hele,
siger Finn Mortensen, vejmand i Vordingborg Kommune til TV 2 Øst.
Han har senest kunnet konstatere, hvordan der er blevet boret et hul i skillevæggen ind til toilettet på en rasteplads på Mønsvej uden for Vordingborg, så mænd klan dyrke anonym sex med hinanden. Og selvom man har fra kommunens side har forsøgt at dække hullet til med en plade, er der ikke noget at gøre. Pladen bliver straks pillet ned igen, så der kan dyrkes sex.
- Det er et irritationsmoment. Det er jo hærværk på en bygning, og jeg synes
faktisk at man burde gå andre steder hen, hvis man vil have kontakt på
den måde, siger driftsingeniør Hugo Nielsen,
Vordingborg kommune til TV 2 Øst.
- Det er jo primært
børnefamilier, der ellers har brug for en rasteplads. Men det er jo
ikke rart for forældre at tage børnene med ind på sådan et toilet. Vi
voksne ved godt, hvad det hul i væggen er, men børnene undrer sig. Og
de voksne vil også gerne have, at der er pænt og ordentligt, siger Hugo
Nielsen.