De to østjyske fodboldklubber Vejle Boldklub og Kolding FC fusionerer. Det står klart, at fusionen træder i kraft fra første juli 2011.
Den nye klub skal spille under Vejles ligalicens. Holdet ligger nummer to i første division, så det nye hold har chance for at spille i Superligaen allerede efter sommerferien.
Siden sommer har klubberne forhandlet om, omstændighederne for samarbejdet, og er altså nu nået til enighed.
"Et vigtigt punkt har været at sikre et forretningsmæssigt stærkt fundament, således at man har den økonomiske styrke til at opnå sine sportslige mål," lyder det på Vejles hjemmeside.
Vejle Boldklub overtager alle forretningsmæssige aktiviteter og sponsorrelationer i den nye klub, skriver klubberne videre, men derudover har de to klubber ikke yderligere kommentarer før et pressemøde 8. december.