Én af de drivende kræfter bag Tjekkiets demokrati er død. Den tidligere præsident og manden bag Fløjlsrevolutionen i 1989, Václav Havel, lever ikke længere. Det oplyser flere internationale nyhedsbureauer.
Václav Havel var et multimenneske; en stor dramatiker, forfatter og digter samt ikke mindst politiker.
Han blev i 1989 den sidste præsident i det daværende Tjekkoslovakiet, da mere end 500.000 tjekkoslovakker havde demonstreret i flere dage.
Kommunistpartiet trådte kort tid efter af, og Václav Havel valgt til landets leder. Den post besad han til 2003, hvor Václav Klaus tog over. De sidste 10 af sin regeringstid stod Václav Havel kun i spidsen for Tjekkiet, da Tjekkoslovakiet efter en fredelig proces blev opdelt i to stater.
Václav Havel blev 75 år gammel.