Selvom der endnu ikke er kommet en officiel udtalelse, er det meget sandsynligt, at Vatikanet vil foreslå et forbud mod filmen 'Engle og dæmoner', som bygger på forfatteren Dan Browns bog af samme navn.
Ifølge jp.dk har den katolske kirke skrevet i Vatikanets egen avis, Avvenire, at den ikke kan godkende filmen på grund af det meget kritiske billede, som bogen og filmen tegner af kirken. Der vil ifølge lokale medier ikke gå længe, før Vatikanet foreslår at forbyde filmen.
Producenten har allerede fået forbud mod at filme i Vatikanet.
'Engle og dæmoner' er nummer to i rækken efter 'Da Vinci Mysteriet', og den skal ligeledes have Tom Hanks i hovedrollen. 'Da Vinci Mysteriet' havde stor succes og indtjente op mod fire mia. kroner.
Filmen få premiere i USA til maj.