Ingen spor blev fundet i en drabssag, da to grave torsdag blev åbnet i Vatikanet.
Myndighederne leder efter liget af en 15-årig pige, som forsvandt for 36 år siden.
- En af gravene var fuldstændig tom, og der blev ikke fundet menneskelige rester eller urner, siger Vatikanets talsmand, Alessandro Gisotto.
Ansatte i Vatikanet åbnede torsdag to grave fra 1800-tallet, efter at Vatikanet havde beordret det. Det skete på baggrund af et anonymt tip om, at gravene kunne indeholde de jordiske rester af Emanuela Orlandi.
Orlandi var datter af en ansat i Vatikanet, og hun blev sidst set, da hun som 15-årig forlod en musiklektion. Der har i årtier været en række forskellige teorier om hendes død i omløb - ikke mindst om hvor hendes lig er begravet.
Organdis bror Pietro havde utrætteligt ført en målrettet kampagne for at få Vatikanet til at foretage undersøgelser af grave på Campo Santo Teutonico, Vatikanets tyske kirkegård.
Gravene blev åbnet, fordi familiens advokat havde modtaget et tip i form af et foto af gravstedet, hvor der står en figur af en engel øverst.
- Se der, hvor englen peger, hed det slet og ret.
Den lille kirkegård ligger på det sted, hvor kejser Neros væddeløbsbane lå. Den er normalt det sidste hvilested for tysktalende medlemmer af de katolske institutioner.
Kirkegården ligger med palmer og lyserøde roser bag en smedejernsport, som er en del af Peterskirken, og som ikke er tilgængelig for turister.
To prinsesser skulle være blevet begravet i de to grave - i 1836 og i 1840.
Broren til den forsvundne pige siger, at han altid har håbet af finde hende i live.
- Men hvis Emanuela er død og begravet her, så er det godt, at det, som har været skjult i så mange år, kommer for en dag, siger Pietro, som i dag er 60 år, og hvis mor stadig arbejder i Vatikanet.
I henhold til nogle teorier blev pigen taget som gidsel af en gangster, som ville presse Vatikanet til at betale hans gæld.
En anden udbredt teori er, at hun blev taget som gidsel for at fremtvinge en løsladelse af tyrken Mehmet Ali Agca, som forsøgte at dræbe pave Johannes Paul II i 1981.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP