Det var i et interview med Evening Standard, at John Lennon kom med den kontroversielle udtalelse.
"Kristendommen ryger. Den vil forsvinde og svinde ind. Vi er mere populære end Jesus nu. Jeg ved ikke, hvad der forsvinder først - rock eller kristendommen. Jesus var helt i orden, men hans disciple var tykke og almindelige," udtalte nu afdøde John Lennon ifølge telegraph.com.
Og det fik ikke blot den daværende pave op af stolen. Beatles fik frataget alle de ordener, som bandet havde modtaget af dronning Elizabeth.
Efterfølgende måtte John Lennon flere gange stå offentligt frem og undskylde sin noget blasfemiske udtalelse.
Og langt om længe bliver undskyldningerne altså hørt, for pludselig skriver den italienske avis L'Osservatore Romano, som har været kendt for sin konservative linje og er godkendt af Pave Bendikt XVI, at det mest af alt lyder som en arbejdsklassedreng, der oplever uventet succes.