Foråret er for alvor lige rundt om hjørnet. Faktisk melder det allerede sin ankomst i den kommende weekend.
Lørdag tegner således til at bliver lun og solrig - temperaturen bliver mellem 8 og 13 grader - og enkelte steder endda over 15 grader.
Den positive udvikling fortsætter søndag, hvor temperaturen endda får endnu et nøk op ad og ender mellem 10 og 15 grader i det meste af landet. Vinden bliver begge dage svag til jævn, så der er al mulig god grund til at planlægge undendørs aktiviteter.
Men skal weekenden bruges i haven, skal du passe lidt på. Det kan nemlig være for tidligt at sætte blomsterne i jorden, da nattefrosten ser ud til at vende tilbage i næste uge.
Det gode vejr ser ud til at fortsætte i næste uge, hvor temperaturen tirsdag kan blive helt op mod 17 grader.