I sidste uge valgte TV2 at flytte underholsningsshowet Varm på is fra klokken 20.00 til 21.00 for dermed at undgå direkte konkurrence med DRs X Factor .
Men som Avisen.dk allerede i sidste uge forudså, så nyttede det ingenting.
I dag viser Gallups seermåling nemlig, at DR blot lagde yderligere distance til TV2.
Varm på is havde i fredags 539.000 seere - og faldt dermed en smule i forhold til de 588.000 seere, der fulgte med sidste fredag.
Til gengæld kan DR glæde sig over, at X Factor blot stiger og stiger i popularitet. I fredags fulgte således hele 1.582.000 seere med - en flot stigning i forhold til sidste fredag, hvor cirka 1.3 mio. seere kiggede med.