Selvom det er mere end ni måneder siden, at the "King of Pop" forlod os, svirrer der stadig rygter, som sår tvivl om popstjernens død.
En læge fra UCLA Medical Center, hvor Michael Jackson blev kørt hen den skæbnesvangre juninat sidste år, påstår, at han to gange registrerede hjerteslag, efter Jacko var ankommet til hospitalet. Det skriver TMZ.com.
Det vil altså sige, at Michael Jackson, ifølge lægen, ikke var død.
Og det er noget, som Jacksons læge, Conrad Murray, er rigtig glad for. Han står sigtet i sagen og risikerer op til fire års fængsel, hvis han dømmes for uagtsomt manddrab.
Påstanden fra hospitalslægen underbygger nemlig Murrays forklaring om, at han fik vækket popstjernen til live, og at der var hjerteaktivitet i ambulancen på vej til hospitalet.
Den er Jacksons advokat, Brian Oxman, dog ikke helt med på. Han fastholder, at den registrerede hjerteaktivitet på hospitalet udelukkende var kroppens efterreaktion på de mange genoplivningsforsøg, som hans, nu afdøde klient, undergik.