En del af fodboldklubben FC Twentes nye stadion i Enschede er kollapset omkring middagstid torsdag, skriver den hollandske avis De Telegraaf.
14 mennesker er indtil nu fundet sårede i ruinerne. Ifølge de første forlydender omkom en enkelt ved ulykken. De forlydender er nu bekræftet.
Politiet kan endnu ikke sige, hvor mange mennesker, der fortsat er fanget under murbrokkerne, og om de er skadet. Beredskabstjenesterne er blevet sendt til stedet, og en ambulancehelikopter er på vej.
Det skulle angiveligt være nogle støttebjælker, der har svigtet og fået tribunen til at falde sammen.
Stadionet er under ombygning på grund af den stigende tilskuerinteresse for klubben.
Se billederne af den sammenstyrtede tribune her.
Kilde: De Telegraaf