Så blev Danmarks værste spritbilist taget igen igen igen.
I nat ved Mariager i Nordjylland blev en 49-årig mand stoppet af politiet, selvom han har fået frataget kørekortet på grund af sprut og biler, skriver eb.dk.
"Det er fuldstændig vanvittigt. Han bare bliver jo bare ved og ved og ved," siger vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi til ekstrabladet.dk.
Manden har fået utallige spritdomme, og politiet kan ikke holde styr på, hvor mange gange de har stoppet ham.
"Da vi slog ham op i vores register i forbindelse med anholdelse, kom der over 500 sager op på skærmen, og sidst vi gjorde det op, var omkring 100 af dem spritrelaterede. Mange af dem var decideret spritkørsel, og andre af dem var overtrædelser af de forbud, han allerede havde fået," fortæller vagtchefen.
Han regner da også med, at Danmarksmesteren i spirituskørsel skal ind og ruske tremmer.
"Jeg kan simpelthen ikke forestille mig andet, end at han bliver fængslet. Manden er jo bindegal. Han er konstant fuld og er fuldstændig ligeglad med andre menneskers liv," fortæller Henrik Bech.
Kilde: eb.dk