Op klokken 6.30. Aflevere børnene, sidde fast i trafikken, stresse gennem arbejdsdagen, købe ind på vej hjem, hente børn, aftensmad, nattøj, putte børnene og endelig puste ud i sofaen. Næste morgen starter det hele forfra igen.
Det er en udfordring for børnefamilier at få hverdagen med job og børn til at hænge sammen.
Problemet er kendt, lyder det fra både Forældrenes Landsforening, FOLA og flere eksperter, som alle oplever en markant stigning af henvendelser fra familier, der er under pres.
"Risikoen er, at presset på de her familier bliver for stort, og at forældrene bliver stressede," siger Linda Nielsen, professor ved Københavns Universitet.
Hun var formand for den såkaldte Familie- og Arbejdslivskommission, som allerede i 2007 kom med et katalog af ideer, som skulle forbedre forholdene for danske børnefamilier.
Men langt det meste af Kommissionens arbejde blev aldrig til noget, og nu ser vi konsekvenserne af den manglende politiske vilje, lyder det fra formanden.
"Vi kom med 31 anbefalinger, men mange af dem blev ikke ført ud i livet. Det er en skam, for der er brug for at hjælpe børnefamilierne med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen," siger Linda Nielsen.
"Cocktail for stress"
Linda Nielsen bakkes op af flere, der kender til problemet med stressede børnefamilier.
Forældrenes Landsforening, FOLA oplever en markant stigning af henvendelse fra stressede forældre, der ikke kan holde til presset.
”Der er mange uforudsete ting forbundet med at være forældre. Det gør, at hverdagen bliver presset. Det stresser forældrene,” siger næstformand Dorthe Boe Danbjørg fra Forældrenes Landsforening, FOLA.
Majken Matzau, erhvervspsykolog og direktør i Matzau Erhvervspsykologer, ser også flere stressede forældre i sin konsultation.
”Jeg ser hver dag børnefamilier med to forældre, der både har karriere og 2-3 børn. Deres liv er ét stort skema, der lige nøjagtig kører rundt. Der er hverken tid eller rum til at rumme det enkelte menneske, og det er en sikker cocktail for at udvikle stress,” siger hun.
Og danskerne ville gerne ændre deres situation, hvis de havde råd.
Fire ud af 10 danskere ville vælge at lade enten mor eller far gå hjemme, hvis økonomien kunne klare det. Det viser en undersøgelse af Wilke lavet for Avisen.dk.
En anden konsekvens ved den manglende sammenhæng mellem arbejdsliv og børn er, at flere familier, nu trækker den ene forældre helt ud af arbejdsmarkedet, mens børnene er små, lyder det fra Småbørnsfamilieforeningen, SAMFO.
”Mange af vores medlemmer vælger en alternativ måde at indrette sig på. De gør det, fordi de ikke vil have en presset hverdag og vil give deres familie et andet liv,” siger formand Lisbet Røge Jensen.
Tidsbank: Arbejd mindre når børnene er små
Men hjemmegående husmødre eller fædre er meget langt fra den virkelighed, langt de fleste danskere har råd til.
I stedet peger formanden Linda Nielsen, på et af de centrale forslag, som Familie- og Arbejdslivkommissionen kom med; en såkaldt ’tidsbank’.
Den vil give forældrene mulighed for at arbejde mindre, når børnene var små for så at arbejde mere, og derved udligne arbejdstiden, når børnene blev større.
”Vi anbefalede tidsbanken, fordi det er underligt, at familielivet fylder meget i nogle perioder og mindre i andre. Med en mere fleksibel organisering kan begge dele klares for familierne,” siger Per Kongshøj Madsen, professor ved Aalborg Universitet, der også var med i Kommissionen.
Hvordan skulle tidsbanken konkret fungere i et dansk arbejdsmarked, hvor vi ofte skifter job?
”Tidsbanken er knyttet til den enkelte person, ikke til jobbet. Men det vil være nødvendigt at indføre en række regler, som tilgodeser arbejdsgiverens behov for at planlægge arbejdet, for eksempel via rimelige varslinger inden orlovsperioden og regler for længden af perioden,” siger Per Kongshøj Madsen.
Mere luft i kalenderen
FOLA peger også på forslaget om en tidsbank som et konkret løsningsforslag.
”Det er en rigtig god idé, der kan skabe mulighed for at få ting til at hænge sammen. Der er mange, der ikke har mulighed for at gå ned i tid, men med den her løsning kan de beholde deres job,” siger næstformand, Dorthe Boe Danbjørg.
En tidsbank ville skabe luft for familierne og løfte kalenderpresset, men den passer ikke til vores arbejdsmarked i dag, hvor der ofte skiftes job, mener erhvervspsykolog Majken Matzau.
Hun bakkes op af seniorforsker Helle Holt, der forsker i sammenhængen mellem arbejds- og familielivet ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
”Tidsbanken lyder jo umiddelbart som en god idé, men er formentlig i praksis meget vanskelig at administrere,” siger hun.
Et større beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere var ét af de få forslag, der endte med at blive politisk virkelighed, som del af den sidste skattereform i 2012. Men der ud over er det meget lidt, der er blevet gjort fra politikernes side for at lette børnefamiliernes situation.